HovedbestyrelsenNordvesthallenBadmintonCykel Motion Fitness FodboldGymnastikHandicapsportHåndboldOldboysSkytte afd.TennisVolley










Formandsberetning 2019/2020

Så er der næsten gået endnu et godt gymnastik år. Vi startede året med generalforsamling, det gik meget stille og rolig, igen i år var der ikke så mange fremmødt, men glade for dem som fremmødte.

Til generalforsamling ønskede alle som var på valg genvalg. Hvilket var dejligt.

TIF Gymnastikopvisning i Nordvest hallen blev afholdt d. 16 marts 2019, hvor der kom  500 gymnaster og viste hvad de havde lært i løbet af året. Der var ca. 850 publikum, hvilket er dejligt at der kommer så mange og ser opvisningen. 

Til opvisningen havde vi også besøg af Hammerum mini junior holdet og Vedersø efterskole. De viste to gode opvisninger.

Efter gymnastik opvisningen prøvede vi noget nyt i år, i stedet for at tage ud i byen og spise, valgte vi at leje First Floor. Der havde vi en hyggeligt aften med mad udefra, vi havde selv lavet lidt underholdning og nogle havde også taget lidt med. Det var en rigtig hyggeligt aften. Vi valgte igen i år at instruktører og hjælpeinstruktører under 18 år blev inviteret ud at spise om søndagen. Hvilket også er rigtig hyggeligt, de unge mennesker hygger sig godt sammen.

Omkring April gik arbejdet i gang igen med at planlægge kommende sæson. Det er som altid et kæmpe stykke arbejde, vi manglede træner, så vi valgte igen at slå nogle hold sammen, vi blev også nødsaget til at sætte et loft på to af vores hold, for at det kunne fungere og der ikke kom alt for mange på holdet. Vi var desværre også nødsaget  til at lukke yoga holdet, da vi ikke kunne finde nogle træner.

Stort tak til  alle trænerne som har fået det  til at fungere, selvom der var rigtig mange børn på holdene.

Vi har haft nogle aflysninger i år, men vi fandt nogle løsninger, som gjorde at træningerne kunne blive afviklet. Vi lånte Stjernes lokaler og 1 Floor. 

Igen i år havde vi en springtur fra fredag aften til lørdag til Vedersø efterskole, hvor 4-5 og 6 klasse var inviteret.

De unge menneske fik mulighed for at springe en masse, der blev ringet på klokken en del gange, som et bevis på, at man havde prøvet et nyt spring.

Midt i november havde vi ledermøde, hvor vi inviterede instruktører og hjælpeinstruktører ud til Herning bowlinghal.  Vi startede med at spise og havde et kort ledermøde. Bagefter blev der kæmpet på bowlingbanen. Vi havde blandet holdene så det var børn og voksne der var sammen. Der var en god stemning og alle hyggede sig.

D 12/1 havde vi en ekstra træningsdag, hvor enkelte hold havde mulighed for at træne et par timer.

Vi nærmer os nu opvisningen for 2020. Den bliver afholdt lørdag d. 21 marts i Nordvest hallen.

Vi glæder os til, at se alle gymnasterne på gulvet og se hvad de har lært i sæsonen.


Henriette Feldborg.

Formand.


Tjørring Idrætsforening - Gilmosevej 18 - 7400 Herning - Tlf. 22 38 49 55 - Mail - Find os på krak
- Udvikling af hjemmeside og design: eventa.dk